UdgiverSoundTouch Interactive Ltd.
PlatformiOS, Android
Aldersgruppe1+
Pris49 kr. Der findes også en gratis prøveversion (Lite)

Soundtouch er levende bevis på, at en meget simpel ide kan være både god og lærerig.

Soundtouch er en stor samling af billeder med tilhørende lyde i en stor virtuel billedbog. Billederne er præsenteret overskueligt og inddelt i kategorier.

Appen er god til de allermindste, der kan trykke sig rundt og blive klog på, hvordan et tog, en guitar, en vaskemaskine og en flyvemaskine ser ud og lyder.

Til hver ting hører 5 varianter. Eksempelvis vil gentagende tryk på fløjten vise flere varianter, både på billede og lydsiden, så man både kan se og høre en tværfløjte og en panfløjte.

Lydene og billederne er høj kvalitet, hvilket også betyder, at appen fylder en del på iPaden eller telefonen (700+ mb). Så hvis man ligger inde med en ældre model uden masser af plads, er det værd at tage med.

Som noget nyt kan man vælge at få præsenteret tingene med deres navn. Dette gøres i indstillinger, hvor man også vælger sprog. Dette kan hjælpe børnene til at lære nye ord og måske endda et fremmedsprog, hvis man er meget ambitiøs på sine små børns vegne!