Hvorfor Børne App Guiden?
Som forælder kan det være en jungle at finde gode apps til sine børn. Børne App Guiden hjælper dig med finde de rette apps til dine børn, hvad enten du er på udkig efter underholdning til bagsædet eller ekstratræning i matematik.
Børne App Guiden er en levende samling, hvor der løbende tilføjes nye anmeldelser og anbefalinger inden for forskellige temaer. Er der en app, du synes, vi skal anmelde? Så skriv på hej@boerneappguiden.dk
Børn og skærmtid er samtidigt er noget, der optager mange forældre og familier. Derfor har Børne App Guiden samlet en vidensbank med artikler og indlæg, der kan gøre dig klogere på børn og skærmtid.
Hvem er Børne App Guiden?
Børne App Guiden er et initiativ, under Den Digitale Skole, drevet af Mikkel Offenberg (1978).
Mikkel er uddannet skolelærer og cand.pæd i digitale medier og læring. Mikkel har flere års erfaring med tests og udvikling af apps. Han har desuden bred erfaring med brug af apps til undervisning af børn i alle aldre. Mikkel er far til Lili Ellen (2012), Djuna (2016) og Walter (2019), der alle fungerer som som prøvekaniner for nye apps til de forskellige aldersgrupper.
Hvordan anmeldes apps?
Børne App Guidens anmeldelser baserer sig på en række forskellige parametre, præsenteret så du hurtigt kan få et overblik over, hvilke apps der kunne være relevante for dig og dine børns behov.
Alle apps tildeles en score i procent (1-100) for henholdsvis appens spiloplevelse og læring, hvilket regnes til en samlet score.
Spiloplevelse er betegnelsen for, hvordan spilleren interagerer med appen. Det er en vigtig faktor i relation til appens underholdningsværdi og levetid. Spiloplevelsen består af:
- Replayability: Er det en app, der kan bruges igen og igen (og igen…).
- Multiplayer: Er der mulighed for at være flere spillere sammen.
- Brugerflade: er brugerfladen god og overskuelig, og elementer på skærmen designet godt og ikke forstyrrende.
- Sjov: giver appen en sjov oplevelse for spilleren.
- Tilgængelighed: Er appen nem at gå igang med, også uden voksenhjælp.
Læring er betegnelsen for, hvor stort et potentiale appen har for læring og hvor godt dette er implementeret.
- Fagligt indhold og præsentation heraf: Har appen et tydeligt fagligt fokus og er det godt iscenesat.
- Feedback: Giver appen brugbar feedback til børnene, når de interagerer med den.
- Progression: tager appen højde for børnenes niveau og lader dem vokse med opgaven.
- Tydelige opgaver: er det tydeligt for børnene, hvad appen ‘forventer’ af dem.
- Fonetisk og skriftlig understøttelse: bruger appen lyd og skrift til at guide børnene.
- X faktor: rummer appen mulighed for, at børnene gennem deres interaktion med den kan gøre sig erfaring med eller tanker om sprog, natur eller andre fænomener.
Børne App Guidens anbefalelsesmærke
Apps der tilbyder en virkelig god læring eller spiloplevelse – eller begge dele, tildeles Børne App Guidens anbefalelsesmærke. Mærket tager også højde for appens prisværdi. Kig efter dette mærke, hvis du specifikt er på udkig efter vores anbefalinger eller vælg menupunktet anbefalede øverst i menuen.