Udgiver | Cape Copenhagen ApS |
Platform | iOS |
Aldersgruppe | 4+ |
Pris | Gratis |
Leo og Mona er et rigtigt godt bud på en træningsapp til børn, der skal lære og øve alfabetet, bogstav- og ordlyde.
Appen har tre spilmåder. En hvor børnene skal fange de rigtige bogstaver til bestemte ord i en flyver. En anden, hvor de skille ord ad og sætter dem sammen igen og en tredje, hvor de skal finde det manglende bogstav til et bestemt ord.
Appens styrke ligger i, at den har god lyd understøttelse til ord og bogstaver, afbildning af de ord børnene arbejder med og forskellige sværhedsniveauer, man som spiller selv kan vælge.
Appen kræver en del fastholdelse fra voksen side, da øvelserne hurtigt kan blive trivielle (hvilket er svært at undgå med denne slags træning). Den er derfor oplagt til lidt “æggeurstræning” derhjemme, hvor man eksempelvis aftaler, man spiller 20-30 min ad gangen i perioder, hvor man ønsker af træne.