Denne artikel dykker ned i trends og tendenser i børns medievaner og forbrug. Den er til dig, der gerne vil vide lidt mere om, hvad der generelt optager børn, når de er foran skærmen. Vi håber, den kan være med til at give viden, der måske kan hjælpe til at sætte nogle fornuftige og rimelige rammer for skærmtid hjemme hos jer.
Artiklen er baseret på DRs årlige medierapporter (2019 og 2020), Medierådet for Børn og Unges undersøgelse af børns spillevaner (2020), Zetlands artikelsamling om børn og skærmtid (2016-2020) samt Den Digitale Skoles vidensbank om digital dannelse. Links findes nederst i artiklen.
Der er kamp om børnenes opmærksomhed
Hvor det før i tiden var begrænset, hvad man som barn kunne bruge tiden foran skærmen på, er der idag et ocean af tilbud til børn i alle aldre. Både i form af streamingtjenester, spil o.a. Mens 2020, grundet Corona, så en kraftig stigning i medieforbruget hos både børn og voksne, har Danmarks børn og unge længe været i top i Europa, når det kommer til skærmtid.
Zetland undersøge i 2016s børn i Danmarks medieforbrug, hvilket gav dem Europarekord.
Børns brug af streaming og sociale medier
Streaming tjenesterne har opdaget, børnene som medieforbrugere, hvilket bl.a. ses med lanceringen af YouTube Kids, HBOs Toonix univers og senest TV2s annoncering af børneuniverset Oiii. DR lancerede også Minisjang i 2021 for de allermindste i erkendelse af, at de 2-4 årige også var blevet medieforbrugere. Denne aldersgrupper streamer i stor udstrækning både DR og YouTube.
I takt med, at børnene foran skærmen bliver yngre, stilles større krav til udbydere, men også i høj grad forældre.
Zetland fulgte i starten af 2020 en 2 årig pige, der blev sluppet løs på YouTube Kids. Det gav et meget interessant indblik i, hvordan børn i den alder meget ukritisk, og med ekstremt kort opmærksomhedstærskel, klikker sig rundt i videoer på fremmedsprog og fyldt med bling bling. De bliver hjulpet godt på vej af YouTubes algoritme. Du kan læse artiklen her.
Både de 4-8 årige og de 9-14 årige har en bred kontaktflade med både streamingtjenester og sociale medier. Interessant er det, at både facebook, instagram, Snapchat og TikTok kræver, at brugeren er 13 år for at oprette en profil.
YouTube har i de senere år vundet stort indpas i børns mediebrug og er også den store “vinder”, når det kommer til de ældre børn (9-14 år). YouTube er på en side at betragte som streaming af videoer, men fungerer samtidigt som et socialt medie, hvor brugerne interagerer med hinanden, bl.a. i kommentarsporet.
De yngre børn (4-8 år) bruger også YouTube meget, men her er det Ramasjang, der har den største kontakt.
Børns brug af digitale spil
Børn bruger også i stor udstrækning tiden foran skærmen på at spille. Ifølge Medierådets rapport fra 2020 spiller 51% af børn i alderen 1-15 år dagligt. Når de spiller er det i 48% af tilfældene af 0-1 times varighed, hvilket peger i retning af, at spil generelt ikke fylder lige så meget som streaming, hos børnene. Det er typisk børn over 9 år, særligt drenge, der spiller længere tid end en time af gangen.
Spil er i høj grad blevet en social aktivitet, som det ses af infografikken oven for. Dette afspejles også i de mest populære spil: Minecraft, Roblox, Fortnite og Among Us, som alle har en større eller mindregrad af multiplayer (flere spillere spiller sammen).
42% af børnene bruger penge på spil (nye spil og skins), hvor drenge i aldersgruppen 9-15 år er overrepræsenteret.
45% af børnene oplever ofte eller nogle gange uenigheder om deres brug af digitale spil. Det er særligt i gruppen 6-11 år, hvor forældreindblandingen typisk også er størst.
Børn skal have hjælp til at navigere i medier, selvom de er erfarne forbrugere.
Mængden af skærmtid er oftest det, der fylder, når man som forælder skal finde rammerne for gode medievaner hos éns børn. Men der er god grund til også at være meget kritisk med, hvad børnene foretager sig, når de er foran skærmen. Begreber som, at børn og unge idag er “digitalt indfødte” er blevet brugt til at gøre ældre generationer til uforstående voksne, der blot kunne se til fra sidelinjen, mens børn og unge surfede rundt i forskellige afkroge af internettet.
Man skal dog huske, at mens børnene kan være meget erfarne mediebrugere, er de ikke altid kritiske. Koblet med at mange medier ikke er designet til danske børn og er designet i et rent kommercielt perspektiv, der gør brug af børns data og/eller har et rent markedsføringsfokus, kræver det årvågne forældre. Særligt mens børnene er små.
Digital dannelse, som vi kan vælge at kalde det, handler i høj grad om opdragelse, sund fornuft og årvågenhed, der blot strækker sig ind i den digitale verden.
“Selvom medieudviklingen går stærkt i disse år, så har forældrene stadig en nøglerolle overfor børnene – også når det kommer til mediebrug. De første mange år er det forældrene, der tænder tv’et, åbner for iPad’en eller tænder for podcasten. Og selv efter børnene er blevet mere selvbestemmende, har forældrene indflydelse gennem de værdier og vaner, de har givet børnene.” DR Medierapport 2020
Kilder og links:
DRs Medierapporter: 2019 & 2020
Medierådet for Børn og Unge: Børns spillevaner i 2020
Zetland (der findes flere artikler): Nej, videnskaben har ikke noget fornuftigt at sige om børn og skærme.
Den Digitale Skole: Artikel samling
